Lyssignaler

Kender du et sted, der har brug for et lyssignal? Se vores udvalg nedenfor!

Lyssignaler til sikring af trafikkens forløb

Hos Ramudden A/S forhandler vi lyssignaler og tilbehør til disse, der f.eks. bruges i områder med vejarbejde, som kræver lukning af én eller flere vejbaner, og hvor det derfor er nødvendigt med en lysregulering for at sikre trafikkens flydende forløb. Lyssignaler hjælper således med at få trafikken til at glide, og kan være nødvendige at opsætte på strækninger, hvor behovet opstår.

Ovenfor kan du se de forskellige typer af lyssignaler, vi forhandler. Her finder du både lyssignaler med 2 lys og lyssignaler med 3 lys. Nogle af dem er håndbetjente lyssignaler, mens andre er kabelstyrede – f.eks. vores lyssignaler til fodgængere. Du finder dog også flere typer lysregulering, du kan blive klogere på nedenfor.

Lyssignalernes forskellige funktioner

De lyssignaler, som vi forhandler, har flere forskellige funktioner, og de er hver især velegnet til forskellige trafikale situationer. Udover allerede nævnte, forhandler vi også følgende typer af lyssignaler:

MPB 1400 lyssignaler:

MPB 1400 er et smart lyssignal, som indeholder et quartz-ur, som er synkroniseret via GPS, der gør det muligt at programmere det enkelte lyssignal og dets gruppe med en fjernbetjening, således at signalet nemt indstilles efter de behov, som passer til den enkelte situation. Lyssignalet kan opstilles i max 4 grupper, men hver gruppe kan indeholde optil 9 signaler, hvilket gør det muligt at styre f.eks. store vejkryds med 4 ben. Lyssignalerne kan købes med LED-lys, og der kan desuden tilkøbes bl.a. nedtællingsanlæg.

MPB 3400 lyssignaler:

Et MPB 3400 lyssignal er et let anvendeligt lyssignal, som kan styre både ensrettede, 3 benede og 4 benede veje og kryds. Signalerne kommunikerer hele tiden via radio og de kan opstilles i 4 grupper med 1 signal i hver gruppe. Med en mere simpel programmering via drejeknapper, er MPB 3400 systemet let at styre og bruge. Der kan desuden tilkobles et sms-anlæg eller et fjernbetjent system, og lyssignalerne kan styres via både quartz-ure, kabel eller radio og radar, hvilket gør det muligt at lave et trafikstyret system.

MPB 4400 lyssignaler:

Vi forhandler også MPB 4400 lyssignaler, som programmeres via en programmeringsboks, men som på flere måder også minder om MPB 3400 systemet. Med 4400 er der dog mulighed for at skabe større signalgrupper, da der kan laves op til 4 grupper med 2 signaler i hver, og da systemet kan trafikstyres via radio og radar eller med sms-anlæg, er det velegnet til f.eks. store og betydningsfulde veje, hvor vejarbejde betyder, at vejen er ensrettet.

Har du lyst til at vide mere? Kontakt os!

Hos Ramudden A/S finder du alt, hvad du skal bruge til vejsikring. Vores produkter er af høj kvalitet, og desuden har vi et altovertruffet fokus på, at vores professionalisme bevirker, at kundens ønsker altid er i centrum. Derfor skal du også være mere end velkommen til at kontakte os på tlf. +45 70 44 43 91 eller via mail@ramudden.dk, såfremt du skulle have spørgsmål eller har brug for rådgivning. Her kan vi blandt andet guide dig gennem vores forskellige produkter og materiale inden for lyssignaler, og hjælpe med at finde den rette løsning til dig.